14 February 2024

Et dansk energidataspace vil kunne bidrage til den grønne omstilling: Ekspertpanel kommer med anbefalinger til, hvordan det skal etableres

Energisektoren har behov for at dele data med hinanden for bedre at kunne bidrage til den grønne omstilling. Derfor har et ekspertpanel bestående af aktører fra branchen fremsat deres anbefalinger til, hvordan det bedst muligt kan etableres.

Et dansk energidataspace vil kunne bidrage til den grønne omstilling: Ekspertpanel kommer med anbefalinger til, hvordan det skal etableres

Energisektoren har et stort behov for at dele store mængder data på en sikker måde for at lykkes med den grønne omstilling. Derfor kan det være en stor fordel at etablere et dansk energidataspace, hvor aktører i sektoren sikkert kan dele data med hinanden.

Men for at man kan skabe et dansk energidataspace, er det nødvendigt, at man har opstillet nogle klare rammer og regler for, hvordan sådan et dataspace i praksis skal fungere.

Derfor har et ekspertpanel bestående af deltagere fra flere energivirksomheder og vidensinstitutioner i fællesskab udviklet en række anbefalinger til, hvad der skal til for, at et dansk energidataspace kan etableres og blive en succes. 

”Det handler om at skabe nogle byggeklodser, der gør processen med at få etableret et dansk energidataspace nemmere," forklarer Lea Schick, der er Research og Innovation specialist hos Alexandra Instituttet og har været med til at facilitere arbejdet med at få skabt et energidataspace i Danmark.

Ni anbefalinger til etablering af et dansk energidataspace

Ekspertpanelet har i alt lagt vægt på ni forskellige anbefalinger, hvor særligt anbefalinger omkring styring af dataspacet og udviklingen af konkrete brugscenarier er vigtige.

Ekspertpanelet råder til, at der kun bør være én central og neutral myndighed til styring af en dansk energidataspace. Panelet peger på Energistyrelsen som den ideelle kandidat til denne rolle. Desuden understreger ekspertpanelet, at Digitaliseringsstyrelsen bør spille en nøglerolle i udviklingen af dataspaces på tværs af forskellige sektorer.

I den forbindelse lægger ekspertpanelet vægt på, at selvom et energidataspace vil kræve offentlig finansiering til en start, så skal det udvikles, så det med tiden kan stå på egne ben økonomisk.

"Parterne lægger vægt på, at etableringen af et dansk energidataspace skal skabe grundlag for frembringelsen af nye digitale produkter, der kan bygges oven på dataspacet," siger Tore Friis Gad Kjeld, der er Head of Data Services hos Center Denmark. Han tilføjer:

”På den måde vil der opstå nye forretningsmuligheder, der vil kunne give værdi i energibranchen og på sigt gøre energidataspacet kommercielt.”

Konkrete brugsscenarier skal vise fordelene

Panelet af eksperter understreger også nødvendigheden af at udarbejde specifikke brugsscenarier, der viser anvendelsesmuligheder og fordelene ved et dansk energidataspace. Disse scenarier bør fokusere på lokale problemer for tydeligt at demonstrere, hvilken nytteværdi dataspacet tilbyder samt hvilke fordele, der er for de deltagende aktører ved at deltage og bidrage til dataspacet.

”Der skal udvikles en række brugsscenarier, der skal fungere som en gulerod for at være med i dataspacet. I stedet for at aktørene i energisektoren bare deler en masse data, skal man lade dataspacet vokse ud fra konkrete brugscenarier, hvor man klart kan se værdien,” forklarer Lea Schick.

Hun bakkes om af Mads Winthereig Bonne, der er Director of Innovation Strategy hos KMD og har været involveret i at skabe brugsscenarier for brugen af delt data i et dataspace.

”Det er enormt vigtigt, at man forsøger at gøre det nærværende ved at udvikle nogle konkrete brugscenarier til, hvad man kan bruge et dataspace til. Det skal vises, at det kan løse udfordringer. For teknologi, der ikke løser noget, vil ikke blive brugt,” siger han.

Fakta

Følgende har deltaget i Ekspertpanelet:

Energinet, Trefor, N1, Radius/Cerius, Center Denmark, DTU, KMD, Inilab, Systemate, Green Lab Skive, Eurisco, FlexShape, Neogrid Technologies og Alexandra Instituttet.

Kontakt

For yderligere information kontakt:

Torsten Cordes 
Kommunikationskonsulent
DigitalLead  
22280698
tc@digitallead.dk

Ni anbefalinger

  • Central og neutral forankring: En enkelt, central og neutral enhed bør stå i spidsen for at styre et dansk energidataspace. Ekspertpanelet anbefaler, at Energistyrelsen står i spidsen for dataspacet.
  • Opgaver for den centrale og neutrale enhed: Denne myndighed bør definere dataspacets formål, etablere og håndhæve regler, vedligeholde et medlemsregister og udvikle sektoren til et dataspace-beredskab.
  • Klar formålsbeskrivelse: Definér et klart formål for dataspacet med fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling af energisystemet.
  • Start med simple regler: Begynd med minimale regler, der fokuserer på deltagerkrav og grundlæggende standarder for databeskrivelse.
  • Udvikling gennem arbejdsgrupper: Dan grupper til at udvikle specifikke områder inden for energisystemet og integrér de udviklende standarder.
  • Udvikl flere brugsscenarier: Opret danske anvendelsescases for at demonstrere værdien af datadeling gennem dataspaces.
  • Opstart med offentlige midler: Finansiel støtte fra statsbudgettet er afgørende for udvikling af kritisk infrastruktur i energisektoren.
  • Behov for en dansk dataspace service- og innovationshub: Etablér en hub til at konsolidere viden, udvikle anvendelsescases og fremme offentligt-privat samarbejde.
  • Virksomheder skal gøres dataspace-klar: Dan en taskforce til at forberede virksomheder til deltagelse i dataspace med fokus på overensstemmelse med kommende lovgivning og datastandarder.