Vi gør opmærksom på at begivenheden er udløbet
Istock 666695838

Strategiske udfordringer i digitalisering af energisektoren

Digital Energy Hub inviterer til en spændende workshop den 29. august under Tech Celebration 2024. Her kan din virksomhed bidrage med idéer til digitalisering af energisektoren og møde partnere som EWII og Energinet.

Tidspunkt: 29. August 2024

Digital Energy Hub præsenterer en ny strategisk udfordring den 29. august under DigitalLeads årskonference – Tech Celebration 2024.

Deltag i workshoppen og kom med input til de strategiske udfordringer, der ligger inden for digitalisering af energisektoren. Workshoppen er arrangeret af DigitalLead, Energy Cluster Denmark og Center Denmark i samarbejde med Energinet og EWII.

Her får din virksomhed mulighed for at møde projektets partnere, herunder EWII og Energinet, og bidrage med idéer og løsninger, der potentielt kan udvikles videre i Digital Energy Hub.

Jørgen Pagh, projektleder i EWII for strategiske projekter, vil præsentere TREFOR Vands udfordring med energioptimering på affugtningsanlæg. De søger et system til at styre affugtning, luftindtag og cirkulation med henblik på at optimere energiforbruget på vandværker og reducere CO2-udledningen.

Michael Gimm Holdensen fra Energinet vil introducere en track & trace-platform, som udgør en ny infrastruktur for grønne "mikro" certifikater baseret på tid og sted, hvor teknologivirksomheder kan bygge deres egne løsninger ovenpå.

Praktisk information

Tech Celebration 2024 – DigitalLeads årskonference afholdes d. 29. august med oplæg fra Digital Energy Hub kl. 12:55-14:00 på D15 konference- & hybridmødecenter, Drejervej 15. 2400 København.

Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig her

Program


  • Velkomst v. Digital Energy Hub (5 min.)
  • EWII præsenterer udfordring (7-10 min.)
  • Fælles dialog ved bordene (15 min.)
  • Energinet præsenterer udfordring (7-10 min.)
  • Fælles dialog ved bordene (15 min.)
  • Opsamling

Talere


Sidsel Bülow Skovborg

Sidsel Bülow Skovborg

Senior Innovation Manager, DigitalLead

Jørgen Pagh

Jørgen Pagh

Maskinmester og Senior energirådgiver, EWII Energi

Michael Gimm Holdensen

Michael Gimm Holdensen

Product Owner, Energinet