Medlems- og partnerskabsmuligheder i Digital Energy Hub
Medlem
Medlemmer af Digital Energy Hub får adgang til vores Data Lake, Master/business classes og innovationssprints.
Strategisk partner
Strategiske partnere i Digital Energy Hub har en plads i styregruppen og er med til at udpege konkrete udfordringer, der arbejdes med i hubben.
Faciliterende partner
Tekniske universiteter og organisationer er gået sammen og faciliterer Digital Energy Hub. Hver især bidrager de faciliterende partnere med at skabe de optimale rammer for datadreven innovation i energisektoren.
Strategiske partnere
Energinet
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Læs mere på energinet.dk
EWII
EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi sælger el og lejer varmepumper til kunder over hele landet. Fjernvarme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
Læs mere på EWII.dk
KMD
KMD hører til blandt de største danske it-virksomheder og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD-koncernen har dattervirksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen. KMD-koncernen har en årlig omsætning på omkring 5 mia. kr. og mere end 3.000 ansatte. KMD er et datterselskab af NEC Corporation, der er globalt førende inden for integration af it- og netværksteknologier. KMD spiller ydermere en central rolle i energi- og forsyningssektoren, hvor KMD har gennem de seneste 40 år har bidraget med en øget digitalisering af sektoren, og i dag leverer løsninger til mere end 150 kunder – på tværs af markedsroller og forsyningsarter
KMD bidrager til Digital Energy Hub som en strategisk partner, der kan hjælpe med udviklingen af teknologiske løsninger og nye forretningsmodeller, gennem rådgivning, skalering og en fælles forpligtigelse til en grønnere fremtid – muliggjort gennem de rigtige digitale løsninger.
Læs mere på kmd.dk
HOFOR
HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.
HOFOR står for både vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk.
Udover vand forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling – og er i gang med flere vindmølleprojekter både i og uden for København. Vi ejer også Amagerværket, som producerer el og fjernvarme.
Læs mere på hofor.dk
Faciliterende partnere
Center Denmark
Center Denmark er en uafhængig non-profit nationalt forskningscenter med en målsætning om at samle og inddrage forskningsresultater i feltet mellem digitalisering og energisektoren og stille data til rådighed for industriens kommercielle brug.
Center Denmark hoster Data Laken og den analytiske værktøjskasse der skabes i Innovationsfondsprojektet Flexible Energy Denmark. Center Denmark stiller også de fysiske faciliteter og den tekniske organisation til rådighed for Digital Energy Hub.
Læs mere på centerdenmark.com
Energy Cluster Denmark
Energy Cluster Denmark er en non-profit klyngeorganisation der repræsenterer den danske energiteknologiske industri.
ECD samarbejder med mere end 10.000 organisationer hvert år med fokus på at styrke samarbejde mellem triple helix aktører.
ECD har erfaring med at drive flere projekter hos Industriens fond fx Big Data Business Academy og Digital Business Transformation.
Læs mere på www.energycluster.dk
DigitalLead
DigitalLead er en non-profit klyngeorganisation for digitalisering i Danmark med mere end 500 medlemmer.
DigitalLead er adgangspunkt for hele økosystemet af digitale teknologier. Vores arbejde tager udgangspunkt i 4 fokusområder: Artificial Intelligence, Internet of Things, Data Science og High-Performance Computing og Cyber Security.
Vi kombinerer teknologi med en holistisk tilgang til udvikling af innovative digitale løsninger, med fokus på forretningsmodeller og processer, etik, UX og design thinking, såvel som bæredygtighed og Verdensmålene.
Læs mere på www.digitallead.dk
Innovation Centre Denmark
Innovation Centre Denmark er et partnerskab mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet – det danske Eksportråd.
ICDK tilbyder markedsviden og adgang til markedsaktører gennem de lokale kontorer placeret i USA, Brasilien, Tyskland, Israel, Indien, Kina og Sydkorea. ICDK bidrager til Digital Energy Hub med internationalt netværk og investeringstiltrækning.
Læs mere på www.icdk.dk
SDU (Syddansk Universitet)
Center for Energy Informatics, Syddansk Universitet, er et tværfagligt forskning og innovationscenter, fokuseret på den digitale transformation af energisektoren. Centeret er aktiv i en række nationale og internationale forskningsprojekter og netværk indenfor digitale energisystemer.
Centeret bidrager i Digital Energy Hub projektet med dets omfattende viden om Smart Energy forretningsmæssige økosystemer og excellerer i AI-baseret modellering og simuleringer af Smart Energy systemløsninger.
Læs mere på www.sdu.dk
DTU Compute
DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet, er en internationalt anerkendt forskningsafdeling i de videnskabelige områder omkring Big Data og data science, kunstig intelligents (AI) og Internet of Things (IoT).
DTU Compute er aktiv i en række nationale og internationale forskningsprojekter og netværk omkring Smart Energy. DTU Compute vil bidrage i Digital Energy Hub med deres forsknings- og undervisningsekspertise indenfor Big Data, AI og IoT.
Læs mere på https://www.compute.dtu.dk/
AAU
Center for Data-Intensiv Systemer (DAISY) er Danmarks største Big Data forskningsgruppe (50+ forskere) og førende internationalt i Big Data analyse for spatial og sensor data med fokus på energidata. DAISY vil bidrage med deres fortræffelighed i Big Data, analyser og anvendt kunstig intelligens (AI).
Center for Indlejret Software Systemer (CISS) er en internationalt førende forskningsgruppe i intelligente real-time indlejret systemer. CISS vil bidrage med deres fortræffelighed i Machine Learning, AI, IoT og Cyber-Fysiske systemer.
Begge centre deltager i en række nationale og europæiske forskningsprojekter og netværksprogrammer.
Læs mere på www.aau.dk
CS-AU
Afdeling for Computer Science, Århus University (CS-AU) er en internationalt anerkendt Computer Science afdeling med stærke kompetencer i en lang række discipliner indenfor Computer Science. CS-AU bidrager til hubben med kompetencer i dataanalyse, Machine Learning, Human Computer Interaction, og cybersikkerhed anvendt på digitale energisystemer. I særdeleshed kan vi levere visuelle analysemetoder til at gøre energidata forståelige og forklarlig til domænebrugere. Herudover kan vi bidrage med Blockchain- og cybersikkerhed metodikker for IoT og netværk.
Læs mere på www.cs.au.dk